Derfor er din behandling af multipel sclerose vigtig

MS udvikler sig meget forskelligt fra person til person. For nogen kan der være perioder, hvor MS symptomerne ikke rigtig fylder noget i hverdagen. I sådanne perioder ønsker nogle patienter ikke at være i medicinsk behandling, da de ikke tror sygdommen udvikler sig nu, hvor symptomerne står stille. Men det er yderst vigtigt altid at følge den behandlingsplan, der er sat for dig. Du skal altid drøfte det med din behandler, inden du ændrer det aftalte.

MS kan udvikle sig, selvom den ikke kan mærkes

Selvom man ikke mærker symptomer, kan der opstå små betændelsestilstande omkring nervetrådene i hjernen og rygmarven. Det er først når betændelsestilstanden er tilstrækkelig intens eller rammer et følsomt sted, at betændelsen udvikler sig til et attak, som du kan mærke fysisk. Når du følger din medicinske behandling, får du ofte sygdomsdæmpende medicin, som forebygger skaden på de omkringliggende celler. Med andre ord reduceres inflammationen, og et attak kan på den måde blive mildere end forløbet uden behandling. Så husk at følge din behandling, som er lavet af din læge eller andre i dit behandlingsteam.

Nu glemte jeg min MS medicin!

Nogle oplever, at det kan være meget svært at huske, om man nu også tog medicinen. I modsætning til en vitaminpille kan det have mere alvorlige konsekvenser, hvis man glemmer sin akutte attakmedicin eller sin sygdomsmodificerende behandling. Prøv derfor at opbygge et system, der gør det enklere at følge medicineringsplanen. Sæt fx en alarm på din telefon og lav en morgenrutine hvor du lægger din medicin frem. Tal med din læge eller sygeplejerske om mulige løsninger.

Du kan også bruge Sym Trac app’en til at huske dig på at tage din medicin. Start med at hente den i Google Play eller App Store.

Vores kroppe reagerer forskelligt

Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder ved MS, og du kan selv være med til at vurdere, hvilken en der passer bedst til dig. Virkningen og måden du får medicinen på, er nemlig forskellig for den enkelte behandlingstype, og den skal derfor tilpasses den enkeltes sygdomssituation, symptomer og behandlingsønske. Det er derfor vigtigt, at du, i samarbejde med dit behandlerteam, drøfter de forskellige behandlingsmuligheder, og sammen lægger en plan for behandlingen af din MS. Du skal fortælle din læge nøjagtigt, hvad du mærker, underrette lægen om nye eller ændrede symptomer, om fremkomsten af nye attakker og om din samlede situation. Kun med denne viden kan lægen foreslå dig et eventuelt behandlingsskift eller en optrapning af din eksisterende behandling.

I Sym trac app’en kan du få hjælp til at kortlægge dine symptomer m.m., så du bedre kan forklare din situation til dit behandlerteam, dine pårørende mfl. Du kan hente app’en i Google Play eller App Store.

Forberedelsesskema til besøg hos læge eller sygeplejerske

Har din MS ændret sig over tid? Er der noget, som dine pårørende har lagt mærke til?

Tegn og symptomer på MS er individuelle og kan ændre sig over tid. Hvis du holder øje med, hvordan dine symptomer udvikler sig, giver du din læge de bedste muligheder for at hjælpe dig. Skriv alt ned - selv små forandringer kan være vigtige. 

Hent forberedelsesskema til konsultation med læge eller sygeplejersker her.

Updated: 08-02-2019