Hvad er symptomerne på Multipel Sclerose egentlig?

MS kan vise sig på forskellige måder. Vi ved dog, at de mest almindelige symptomer er føleforstyrrelser, nedsat muskelkraft, synsforstyrrelser og balanceforstyrrelser.

Når Symptomerne viser sig

Du undrer dig måske over, hvorfor MS udvikler sig så forskelligt. Men det er fordi centralnervesystemet og nervetrådene har forbindelse fra hjernen og rygmarven til forskellige dele af kroppen. Dermed opleves forstyrrelser forskellige steder i kroppen, alt afhængig af hvor betændelsestilstanden har placeret sig.

Du har måske allerede mødt de mest almindelige symptomer: 

  • Træthed i kroppen
  • En usikker balance
  • Nedsat kraft i arme og ben
  • Føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen


Fordi MS har forskellige symptomer fra person til person, er det svært at forudsige sygdommens forløb. Læs mere om forløbet her.

Det går ikke kun ud over din krop

Ud over de fysiske symptomer, kan sygdommen også komme til udtryk ved kognitive påvirkninger.

  • Det kan være, at du føler dig mere træt end normalt
  • Du har måske svært ved at koncentrere dig og planlægge dine opgaver på dit arbejde eller dit studie


Det varierer meget fra person til person, hvilke symptomer, der viser sig. Nogle mennesker med MS mærker i lange perioder næsten ikke sygdommen, mens andre plages af adskillige symptomer og følgevirkninger på daglig basis.

MS er en kronisk sygdom, men der er flere effektive behandlinger, der bremser sygdommen, og derfor er der i dag gode muligheder for et godt liv med MS.

Du kan få hjælp til at følge dine symptomer i Sym Trac app’en. Download app'en i Google Play eller App Store.

Forberedelsesskema til besøg hos læge eller sygeplejerske

Har din MS ændret sig over tid? Er der noget, som dine pårørende har lagt mærke til?

Tegn og symptomer på MS er individuelle og kan ændre sig over tid. Hvis du holder øje med, hvordan dine symptomer udvikler sig, giver du din læge de bedste muligheder for at hjælpe dig. Skriv alt ned - selv små forandringer kan være vigtige. 

Hent forberedelsesskema til konsultation med læge eller sygeplejersker her.

Updated: 08-02-2019