Hvad er et attak?

Din MS viser sig blandt andet gennem attak. Når du får et attak, så er din sygdom aktiv. Hold øje med dine attaks, så dit behandlerteam bedre kan forstå din situation. 

Et attak kan udvikle sig over kort tid og vare fra dage, til uger eller til flere måneder. Det kan forsvinde lige så hurtigt, som det kommer. Det kan derfor være svært at forstå, hvad der sker.

Symptomerne kan også vise sig forskelligt fra gang til gang. Eksempler på symptomer på et attak:

  • Synsforstyrrelser med uklart syn eller dobbeltsyn
  • Hudområder med nedsat følsomhed
  • Problemer fra urinveje og/eller mave-/tarmsystemet
  • Træthed
  • Balanceproblemer
  • Prikkende fornemmelser
  • Kognitive symptomer, som fx hukommelsesbesvær eller nedsat koncentrationsevne

 

Ofte kan et attak medføre tristhed og vrede, fordi du bliver mindet om, at sygdommen stadig er tilstede. Du ved måske også, at hver gang du får et nyt attak, kan det efterlade varige mén.  

Det er derfor vigtigt, at du lægger mærke til, hvad der sker, når du får et attak, og at du generelt holder øje med dine symptomer.  

Sym Trac app’en kan hjælpe dig med at følge dine symptomer.

Attaks fortæller dig, om din MS er aktiv, og om dit behandlerteam muligvis skal ændre i din behandlingsplan. Fortæl dit behandlerteam om dine attaks, så de kan hjælpe dig bedst muligt med at mindske antallet af attaks og bremse din MS’ aktivitet. 

Hvad kan du lægge mærke til?

  • MS kan have mindre variationer i symptomerne. Hvis du f.eks. bliver ramt af feber en kold vinterdag, så kan det minde om symptomer ved et attak. Det er derfor en rigtig god ide, at du kender forskellen og ikke forbinder f.eks. feber med dine attak.
  • Læg mærke til om dit attak optræder som nye symptomer eller tilbagevendende af gamle symptomer varende mere end 24 timer.
  • Hvis du oplever et attak eller føler dig usikker på, om du har et egentligt attak, bør du kontakte dit behandlerteam. De kan vurdere din situation og give dig den rigtige rådgivning.

Download Sym trac app’en og få hjælp til at følge dine symptomer. Download app'en i Google Play eller App Store.

Updated: 08-02-2019